Kundecase: Quiink Out letter arbejdet i Alf Jensen A/S


Quiink Out har lettet arbejdet med at sende elektroniske fakturaer for Alf Jensen A/S

Jacob Larsens hverdag er blevet lettere med Quiink Out

Murer-, tømrer- og entreprenørvirksomheden Alf Jensen A/S i Rudkøbing sendte rigtig mange fakturaer til det offentlige.

Men processen var langsommelig, og man vidste aldrig, om fakturaen nu var nået frem.

Før it- og økonomimedarbejder Jacob Larsen begyndte at bruge Quiink Out, var det en besværlig affære at sende fakturaer til kommunen.





Hverdagen er meget lettere med Quiink Out

”Vi sendte fakturaerne på almindeligt papir til et indscanningsbureau, der scannede, verificerede og konverterede fakturaerne til OIO format,” fortæller Jacob. ”Desværre kunne man ikke stole 100% på det. Vi vidste jo reelt ikke, hvor lang tid der gik, før kommunen havde modtaget fakturaerne.”

Men Quiink Out fra InterConnect har gjort hverdagen meget lettere i bogholderiet hos Alf Jensen A/S. Nu kan Jacob selv sende fakturaerne elektronisk direkte ud fra C5 til kommunen og til andre kunder, der har et EAN-nummer.

Sikkerhed er nummer et

”Det med sikkerheden er nummer et,” fortæller Jacob. ”Vi ved, at fakturaen er hos kommunen dagen efter, og vi er sikre på, at de data, der kommer afsted, er de rigtige. Hvis fakturaen ikke er gået igennem, får vi en e-mail om det.”

Økonomisk er Quiink Out også fordelagtig for virksomheden. ”Vi betaler nu kun halv pris for de fakturaer, vi sender, sammenlignet med, da vi brugte et indscanningsbureau,” slutter Jacob.

Alf Jensen A/S

  • Alf Jensen A/S er en murer- , entreprenør- og tømrerforretning, der blev stiftet i 1976.
  • Firmaet arbejder med alle former for bygge- og anlægsopgaver hovedsageligt på Langeland og Sydfyn. Alt i jord, kloak-, beton-, murer-, tømrer-, blikkenslager og ventilationsarbejde udføres for private-, erhvervs- og offentlige kunder. Der arbejdes med alt lige fra småreparationer til større opgaver i fag-, hoved-, og totalentrepriser. Endvidere tilbydes vognmandskørsel i mindre omfang.
  • Virksomheden beskæftiger gennemsnitlig 40 mand i murer-entreprenørafdelingen og 20 i tømrerafdelingen.

Download kundecase (pdf)