Kundecase: Erfa Inventar bruger Quiink ScanNet


Kundecase: Erfa Inventar bruger Quiink ScanNet

Erfa Inventar Fabrik i Herlev blev grundlagt i 1931 og sælger stålinventar. Varerne sælges blandt andet gennem en ScanNet Webshop 2, og det var indtil for nylig en tidskrævende proces. Medarbejderne printede ordrerne ud fra ScanNet Webshop og indtastede dem derefter i Microsoft C5. Det tog ca. to timer hver dag. Direktør Michael Lentz tog derfor kontakt til ScanNet, der henviste til Christian Juhl Petersen i InterConnect. Christian har udviklet et modul, Quiink ScanNet, der bygger bro mellem ScanNet Webshop 2 og Microsoft C5.

En fantastisk løsning og en god forretning

”Quiink ScanNet er en fantastisk løsning, der sparer os et par timers arbejde hver dag,” fortæller Michael Lentz. ”Da vores webshop gik amok – og det mener jeg positivt, gennem hele krisen har vi vækstet med ca. 20% om året – kunne vi udskyde ansættelsen af en ny medarbejder i ca. 6-8 måneder, fordi vi havde købt Quiink ScanNet, så det var en god forretning.”

Højt serviceniveau

Michael Lentz og hans medarbejdere er ovenud tilfredse med Quiink ScanNet. ”Når man køber et standardsystem, er der selvfølgelig tilretninger,” fortæller han.

”Men alle tilretninger var lavet i løbet af en halv småkage – jeg har været meget fascineret af processen. Jeg har ikke oplevet andre it-konsulenter, der kunne agere så hurtigt som Christian Juhl Petersen. Christian har et helt vildt højt serviceniveau og et højt vidensniveau, og han er hjemme i sit stof.”

”Vi har netop udvidet forretningen til Sverige via vores nye shop: www.hylllagret.se. Endnu en gang har vi haft fat i Christian for at rette integrationen til. Denne gang skulle den automatisk sorterere kunderne i danske og svenske – med hver deres valuta, momskoder og fragtudbydere. Og endnu engang var vi kørende i løbet af et splitsekund.”

”Med det antal ordrer vi modtager i dag, fra Danmark og Sverige, kunne vi have haft en medarbejder siddende, der ikke lavede andet end tastearbejde mellem webshop og C5 og fragtsystemer,” slutter Michael Lentz. ”I stedet sidder medarbejderen nu og sælger og rådgiver via telefonen og skaber dermed værdi for virksomheden.”

Erfa Inventar

  • Grundlagt i 1931
  • Leverandør af butiksindretninger, biblioteks- og hospitalsreoler, lager - og værkstedsinventar,
    garderobeindretninger, mobil- og kompaktreoler, kontorinventar, stålskabe, bilinventar, mezzanin konstruktioner og stålkontorer.
  • I gennem flere årtier har Erfa Inventar været storleverandør af systemreoler til hovedparten af landets hospitaler, skoler, instutioner, biblioteker og andre offentlige områder.


Download kundecase
(pdf)

Erfa Inventar