Kundecase: Lokale løsninger til Kjaer Group A/S


Christian Juhl Petersen og Uffe Bundgaard er med, når Kjaer Group A/S opretter nye lokalkontorer i udviklingslandene.

IT Manager Michael Volder, Kjaer Group

En af de faste kunder i InterConnect er Kjaer Group A/S, der har base i Svendborg. "I august i år var Christian Juhl Petersen og Uffe Bundgaard sammen med to af vores folk i Mozambique," fortæller IT manager Michael Volder.

"Der skulle laves et setup, så vores to nye branch offices i byerne Beira og Nampula kunne komme i kontakt med systemet på det lokale hovedkontor i Maputo."

Terminalløsning

"Christian og Uffe programmerede en løsning, som bliver afviklet via en terminalserver. Løsningen bestod af en linje fra hvert site til serverne på hovedkontoret i Maputo. Nu kan brugerne i Beira og Nampula logge på vores økonomisystem, men i deres eget regnskab.

De fik optimeret rigtig meget på arbejdsprocessen og fik integreret skærmbilleder og rapporter, sådan at personalet i Beira og Nampula får hurtig adgang til de informationer, de skal bruge."

Workshopmodul

Jan Rasmussen og Temba Viola i Motorcare Mozambique

"Christian og Uffe lavede også forbedringer i det workshop-modul, der har kørt i Maputo i en årrække.

Workshopmodulerne er en overbygning til økonomisystemet, som er tilpasset bilværksteder. De laver jobkort til de biler, der skal repareres.

Her kan man tildele mekaniker og registrere, hvor meget tid der bliver brugt på bilreparationen, samt hvilke reservedele, der hentes fra lageret. Det hele ender så på en faktura.

En stor del af registreringen foregår med stregkodescannere, hvilket er en stor fordel, fordi mange i Mozambique ikke er særligt it-vante.

Workshopmodulet gør det muligt for manageren og mekanikerne på værkstedet at se, hvem laver noget, om de laver det, de skal, og om der er en forklaring, hvis de ikke gør det."

God respons på alle tidspunkter

Stregkodescanneren i brug
"Jeg er meget tilfreds med den måde, Christian og Uffe løser opgaverne på. Vi får en god respons, og vi kan ringe på stort set alle tidspunkter af døgnet, også i weekenden. Vi har gode erfaringer med, at vi kan trække på dem, når det er kritisk. Desuden har Christian været med på vores økonomisystem lige så længe, som det har eksisteret, så han ved mere om det, end vi gør."

Kjaer Group A/S

Kjaer Group er holdingselskab til en række datterselskaber, der sælger biler og transportløsninger fortrinsvis i udviklingslandene.
  • Er holdingselskab til en række datterselskaber, der sælger biler og transportløsninger fortrinsvis i udviklingslandene
  • Har datterselskaber i Mozambique, Uganda, Sierra Leone og Vietnam
  • Kjaer Groups filosofi: "Love People, Love Cars, Love Life" har gjort det muligt at drive en bæredygtig forretning til gavn og fordel for alle involverede parter
  • Alle medarbejdere tilbydes sundhedsforsikring, kompetenceopkvalificering og uddannelse samt medejerskab

Har du lyst til at få mere information om og priser på Microsoft C5, så ring til os på tlf. 23 200 600 eller send os en besked.

Download kundecase (pdf)