Light Partner ApS bruger InterConnect som C5 konsulent


InterConnect har udviklet en række moduler, der optimerer Light Partner’s forretningsprocesser. ”Christian er blevet en integreret del af den værdiskabende proces omkring at forbedre vores logistik,” fortæller direktør Stig Meyer Jensen

Direktør Stig Meyer Jensen, Light Partner

”Vores indgangsvinkel til InterConnect var, at vi købte Quiink PDF Out i 2010,” fortæller Stig Meyer Jensen, der er direktør for Light Partner i Herning. ”Vi var meget glade for den professionelle tilretning af modulet, som allerede har sparet os mange tusind kroner.”

”Siden har vi brugt Christian Juhl Petersen som C5 konsulent. Han har hjulpet med at udvikle nye C5 moduler og tilpasse dem til vores specielle behov.”

Moduler effektiviserer logistikken

Som eksempel nævner Stig Meyer Jensen moduler, der effektiviserer virksomhedens logistik. ”Vi leverer professionelle belysningsprodukter til film, tv, teater og events. Just-in-time er vigtig for vores forretning, derfor er det afgørende at holde styr på vores logistik.”

”Christian har blandt andet udviklet et modul, der optimerer formularer og papirgange i vareflowsystemet. Et andet modul tjekker priser og sikrer, at vi ikke ubevidst taber penge på vores handler.”

Altid klar til akut support

Hos Light Partner er man godt tilfreds med at have Christian Juhl Petersen som C5 konsulent.

”Han har en høj grad af fleksibilitet og forståelse for, at uanset hvor anderledes en opgave er, er det noget, der skaber værdi for os. Christian er blevet en integreret del af den værdiskabende proces omkring at forbedre vores logistik,” siger Stig Meyer Jensen.
”Christian er også altid klar, hvis vi har brug for akut support, også aften og weekend. Det er en af de helt store værdier, at der er et menneske i den anden ende, der bekymrer sig om, hvorvidt man er glad som kunde.”









Light Partner ApS

  • består af 16 medarbejdere
  • leverer professionelle belysningsprodukter til film, tv, teater og events.


Download kundecase
(pdf)

Light Partner ApS